Det’ sørme, det’ sandt, de’cember.

Juletid er fest og farve, familie, frokoster og fornøjelser- også for dig, håber vi.
Krydret med tid til eftertænksomhed.
Året 2020 blev et meget anderledes år. Vi har alle – mere eller mindre – været
påvirket af restriktioner, nogle i alvorlig grad.
Vi har som unge lært at tage det sure med det søde, fastholde vores fokus på
de gode oplevelser, bevare det gode humør.
Vi ville gerne i ÆldreSagen have været mere for flere. Det fik vi ikke
mulighed for. Aflysninger har præget året, selv om vi med omhu har prøvet at
holde fast i så meget som muligt. Så der er da heldigvis også mange gode
arrangementer at tænke tilbage på.
Forandringens vinde har blæst, og intet læhegn har kunnet skærme.
Igen og igen har vi tilpasset os nye vilkår.
Så må vi, så må vi ikke.
Hver omstilling kræver energi og man bliver ærlig talt træt af alt det, vi ikke
må.
Men det er vores bidrag, vores offer til, at vi alle kommer godt igennem
tidens udfordringer.
Vi vil gerne sige tak for jeres tålmodighed. Tak til frivillige og tak til
medlemmer. Tak for indsats, deltagelse og forståelse.
Vi glæder os til, at vi – forhåbentlig snart – må det hele igen.
Så tager vi revanche.
Vi vil være der med gode, sjove og spændende arrangementer og aktiviteter,
gøre os særlig umage med gode tilbud. Det er det, vi er her for.
Vi håber, at I vil gøre brug af dem. Vi vil være sammen igen.
Ældre Sagen Nordals ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et
godt nytår.

Skriv en kommentar